Den digitale revolution er i gang

It forvandler ’gamle’ handelsformer med stormskridt. Fra tøj til luftfart, fra computerindustrien til finansmarkedet skaber den digitaliserede økonomi dramatiske forandringer, siger professor

 

Den digitale økonomi kollapsede ikke med dot-com-aktiekrakket i 2000. De fleste talte bare om aktiemarkedet, men de overså de voldsomme forandringer i industrien. Det siger Luc Soete, der er professor i international økonomi ved universitetet i Maastricht. Begivenhederne på finansmarkedet var måske med til at gøre forandringerne langsommere, men det kunne ikke stoppe digitaliseringen af økonomien.
»Antallet af bredbåndsforbindelser til internettet vokser hurtigt, og forbrugerne er i stigende omfang begyndt at bruge internettet til at købe varer og serviceydelser,« siger Luc Soete til Information.
Han henviser bl.a. til, at homebanking er blevet meget udbredt i Danmark og andre nordiske lande. Og pladeindustrien, rejsebranchen, luftfarten og en række industrier oplever »dramatiske forandringer på grund af digitaliseringen af økonomien.« Den ny teknologi er for alvor rykket ind i den reale økonomi, hvor den har sænket omkostningerne og øget produktiviteten.
»Takket være den nye informationsteknologi kan produktionen omlægges, virksomheder kan decentralisere deres organisation, og de udliciterer opgaver til underleverandører og indgår partnerskaber som aldrig før,« forklarer han.
Alle sektorer drager fordel af informationsteknologien. De bruger den til at bearbejde informationer med og at styre deres logistik med Supply Chain Management-teknologier.
Luc Soete henviser bl.a. til, at verdens største kæde af supermarkeder, amerikanske Wal-Mart, har haft held til at nedbringe omkostningerne ved at indføre digital kontrol med transporten af varer rundt til butikkerne. Hver enkelt palle varer skal udstyres med et elektronisk id-kort med en indbygget radiosender, så man i det logistiske hovedkvarter ved, hvor varerne er, og hvor de er på vej hen. Det sikrer større effektivitet og mindre spild. Analysefirmaet Forrester har skønnet, at onlinestyring af varerne kan give besparelser på fem procent eller mere, hvis det gøres rigtigt.

Klik og fabrikér
It- og tele-revolutionen er langt fra noget, der bare finder sted i nogle få opreklamerede dot-com-virksomheder på Nasdaq-børsen i New York. Den spanske Inditex-koncern – der bl.a. er kendt for tøjmærket Zara – er et mønstereksempel på den nye digitaliserede økonomi. Inditex har oplevet en eksplosiv vækst i de senere år med tocifrede vækstrater, og koncernen har nu over 1.700 butikker i 46 lande.
En af nøgleforklaringerne på selskabets succes kan komprimeres ned på skærmen af en håndholdt computer. Har Zaras butik i København brug for nye t-shirts, der passer til den allersidste mode, sendes beskeden over computeren direkte til tøjkædens hovedkvarter i A Coruña i Galicien. Alle bestillinger til de over 10.000 forskellige tøjmodeller, regnskaberne, mængden af hyldevarer og lagervarer er registreret digitalt i den succesrige tøjkoncern – og efterspørger kunderne en bestemt modefarve eller et stykke tøj, som ikke er lavet, kan selskabets designere lynhurtigt lave en digital model klar til produktion.
Klik og fabrikér, er mottoet hos Inditex, der afskaffede faxmaskinen for otte år siden og gjorde al kommunikation internetbaseret.
»Det er den førende virksomhed for den nye økonomi i vort land, også foran telefonselskabet Telefonica,« siger José Luis Nueno, der professor på Spaniens førende businessskole, IESE.
»Benetton, der kunne sende nyt tøj på markedet efter seks måneder, blev udrangeret af GAP, som klarede det på to måneder. Men Zara kan gøre det på to uger,« har sociologen Manuel Castells sagt til den spanske avis, El Pais.
Det meste af Inditex-gruppens tøj bliver syet på fleksible systuer i Galicien og det nordlige Portugal. Nogle af standardvarerne laves i Mexico, Tyrkiet eller Kina, men Inditex har et netværk af underleverandører i nærområdet, der gør det muligt at fremstille nyt modetøj hver måned, så folk hele tiden er med på det nye.
Det er ikke kun inden for tøjbranchen, at digitaliseringen og den internetbaserede kommunikation at med til at revolutionere alle led fra idé til forbruger. Den branche, der måske oplever den hurtigste forandring i disse år, er efter Luc Soetes vurdering rejsebranchen.
»Flere og flere forbrugere køber flyrejser og bestiller hoteller over nettet. Om få år vil der ikke være et eneste traditionelt rejsebureau tilbage,« siger han. Han forudsiger, at rejsebureauerne til den tid ikke vil bestille standardbilletter til charterrejser og den slags. De eneste rejseagenter, der vil overleve, er dem, der specialiserer sig og giver en særlig service til forbrugerne – f.eks. i trekkingrejser eller rejser for marathonløbere og andre sportsudøvere.
De europæiske luftfartsselskaber har allerede mærket suset fra den nye digitaliserede økonomi. De to mest fremgangsrige luftfartsselskaber i Europa for tiden er Ryanair og Easyjet, og de sælger primært billetter over internettet. De er gået helt uden om rejsebureauerne, der skal have mellemhandleravancer. Easyjet har nu 19 millioner kunder om året, og har en tocifret vækstrate. Ryanair, hvis billetter i gennemsnit er 30 procent billigere end konkurrenten, sælger 16 millioner flybilletter om året. Men Ryanair kan bryste sig af en vækstrate på 44 procent og er på vej til at blive Europas største luftfartsselskab. På aktiemarkedet er det aggressive irske lavprisselskab nu vurderet til over 35 mia. kroner – mere end såvel British Airways, Lufthansa og Air France. Intet luftfartsselskab er så gearet til internettidsalderen som netop Ryanair. 94 procent af alle flybilletter hos Ryanair bookes nu via nettet. Og selskabet har indgået alliancer med hotelkæder, biludlejningsselskaber og forsikringsselskaber, der kan sælge serviceydelser via ryanair.com. De etablerede luftfartsselskaber som SAS, British Airways og Lufthansa er pisket til at følge efter for at dæmme op for lavpriskonkurrencen.
»Mange af de etablerede selskaber er efterhånden også begyndt at sælge billetter over nettet, samtidig med at de bruger nettet til at lægge en række administrationsopgaver ud til billigere underleverandører i Indien,« siger Luc Soete.

 

Article of Bjarke Moller published in Information, October 16th, 2003

Tags: , , ,

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*